Aircondition og klimaanlæg anvendes til at afkøle eller opvarme

Aircondition (også kaldet AC eller A/C) går ud på at styre den indendørs luft i forhold til komfort, klima og fugt.
Aircondition kaldes også klimaanlæg, luftkonditionering, klimakontrol eller klimastyring som helt basalt betyder at køle, opvarme, ventilere, luftfiltrere eller modifikation af luftens tilstand.

Aircondition bruges hovedsageligt til gavn for mennesker og dyr. Et klimaanlæg bruges typisk i bilen eller i en bygning, hvis indendørsluften bliver for fugtig eller tør, varm eller kold. Det kan f.eks. skyldes vejret.
Aircondition bruges f.eks. inde i bygninger hensyn til inventar, f.eks. malerier for at forhindre mugskader, eller cigarer for at de ikke skal tørre ud.
For at rumrejsende kan overleve i længere tid, skal et rumfartøj f.eks. også have et klimaanlæg.

Et klimaanlæg er en applikation, et system eller en mekanisme der er lavet for at styre luftfugtighed og lufttemperatur i et større lukket område. Et klimaanlæg kan også bruges til opvarme eller afkøle, afhængigt af om der er koldt eller varmt.

Det har vist sig at det gamle Rom har brugt aircondition. Det blev brugt på den måde at vandet fra akvædukter blev sendt gennem murene i visse huse med det formål at nedkøle dem. Nogenlunde det samme princip blev brugt i det gamle, hvor man også brugte vindmøller og cisterner til at nedkøle husene når det var varmt. Den moderne form for aircondition kom frem i det 19. århundrede pga. innovationer indenfor kemi og det førte frem til, at Willis Haviland Carrier opfandt det første store elektriske klimaanlæg i 1902.

Armbåndsure